Vil være dansk markedsleder

Råhusentreprenøren LM Byg står bag Hofors nye 6.600 m2 store vandværk, der kommer både miljøet, ressourcerne og borgernes økonomi til gode. Ifølge direktøren går man efter flere opgaver indenfor vandværksspecialet. Det fortæller Dagens Byggeri.

Målet er at være dansk markedsleder indenfor vandværksbyggerier. Sådan lyder ambitionen hos råhusentreprenøren LM Byg, der netop har afleveret Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor)s nye og topmoderne vandværk, Værket ved Thorsbro i Ishøj. Gennem de sidste 30 år har LM Byg markeret sig som specialister i råhusbyggeri i egenproduktion samt hoved- og totalentrepriser.

Med sin egenproduktionsenhed kan LM Byg udføre alle former for opgaver inden for råhusbyggeri herunder pladsstøbte betonkonstruktioner, montage af betonelementer, trækonstruktioner og stålkonstruktioner.

Byggeriet af Værket ved Thorsbro blev påbegyndt i 2020 og er færdigt i 2023. Opførslen af vandværksråhuse er således helt i tråd med LM Bygs strategi, fortæller Frank Aarslew-Jensen, adm. direktør i LM Byg: – At opføre vandværker er en kompleks, specialiseret og vigtig opgave, der stiller store krav til uddannelse, kompetencer og håndværk. Det er vores ambition at være den førende specialist på råhuse – også indenfor vandværksbyggerier – og med to succesfulde projekter på CV’et har vi vist, at vi har de påkrævede erfaringer, kompetencer og viden til at varetage endnu flere vandværksbyggerier i fremtiden. Frem mod 2024 pågår anlægsarbejde, der skal reetablere det omkringliggende område som park. Læs videre her: https://www.dagensbyggeri.dk/artikel/120211-lm-byg-afleverer-et-af-landets-storste-vandvaerker-og-vil-vaere-forende-pa-omradet?utm_source=phpMailer&utm_medium=email&utm_campaign=newsletter-20230411-0921

Del dette med dit netværk: