SKI afviser Egedal-kritik
OPFØLGNING: Det er ikke så ofte, at en kendelse fra Klagenævnet for Udbud trækker større overskrifter. Klagenævnets kendelse af 19. august om annullering af IT-aftale mellem Egedal Kommune og KMD står til annullering som følge af en prisreduktion på over 27 millioner kroner fra KMD, har dog fået aktører til tasterne.
SKI gør i den forbindelse gældende, at det ikke er SKI’s rammetale, at Klagenævnet har afsagt kendelse om. Det handler om Egedal Kommunes tildeling, der er i strid med rammeaftalen og udbudsloven, lyder det fra SKI.
Rasmus Lund Kongsgaard, markedsdirektør i SKI, siger om kendelsen: – Klagenævnets kendelse slår fast, at det er brugen af rammeaftalen – og ikke rammeaftalen i sig selv – der er ulovlig. Det er klart, at man ikke må forhandle forud for en direkte tildeling. Det fremgår både af udbudsloven, rammeaftalen og SKI’s vejledning.
Af SKI’s vejledning til parterne fremgår det tydeligt, at der ikke er mulighed for forhandling forud og i forbindelse med tildeling, ligesom det er præciseret, at hvis kunden vælger at have dialog med en leverandør i forbindelse med tildeling, må den ikke have karakter af forhandling. Kendelsen slår fast, at det er sket alligevel, siger direktøren.