Ny vicedirektør i KL
55-årige Helle Birkman Smith bliver ny vicedirektør i KL med ansvar for KL’s interne funktioner. Hun kommer fra en stilling som afdelingschef i Børne- og Socialministeriet og har bred erfaring fra en lang række chefposter i ministerier.
KL har netop ansat Helle Birkman Smith som vicedirektør, der får ansvaret for KL’s interne funktioner. Det spænder fra KL’s økonomi til HR, løn- og personaleadministration, IT, indkøb, journal, ejendomsfunktioner, kantine, reception og det interne trykkeri. Helle Birkman Smith bliver hovedansvarlig for den personalepolitiske udvikling i KL og kommer til at referere direkte til administrerende direktør Kristian Wendelboe.
Helle Birkman Smith er 55 år og kommer med en meget bred erfaring fra en lang række ledelsesposter i primært ministerier. Hun kommer fra en stilling som afdelingschef i Børne- og Socialministeriet med ansvar for koncernøkonomi, koncernstyring og HR, jura og det internationale område. Inden da har hun blandt andet været afdelingschef i Social- og Indenrigsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hun har også tidligere været konstitueret departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og konstitueret direktør i Styrelsen for Social Service