Wake up call: Efterlyser regeringsfokus på off. indkøb
Offentlige indkøb rummer en af de største – og mest oversete – muligheder for at drive grøn omstilling og styrke samfundets robusthed. Når staten, kommunerne og regionerne køber ind, kan de sætte retning for markedet, reducere klima- og ressourceaftryk og styrke efterspørgslen efter løsninger, der er både grønnere og mere robuste.
Derfor bør grønne offentlige indkøb stå langt højere på dagsordenen i Danmarks nye regering.
Sådan lyder det i et debatindlæg i mediet Finans. Afsender er bl.a. Rikke Dreyer Miljømærkning Danmark (foto), DI, Dansk Erhverv, Danmarks Naturfredning og flere andre. Indlægget stiller skarpt på, at den offentlige sektor hvert år køber ind for knap 470 mia. kr. – svarende til ca. 16 % af BNP. Det er en indkøbskraft, der kan drive den grønne omstilling i stor skala – men i dag bliver den ikke brugt strategisk nok, mener aktørerne.
Viljen og erfaringerne er der allerede hos mange offentlige indkøbere. Men indsatsen er stadig for fragmenteret – og mangler fælles retning og tempo, lyder den fælles udmelding.
Læs hele debatindlægget (kræver login): https://lnkd.in/eZxT3f3w

