Vær beredt – men er vi det?

Af Claës Hagström, claes@udbudsmedia.dk

Spejderne er det. Men det er de øverst ansvarlige for landets kritiske infrastruktur. Med Corona-krisen har et øget fokus på beredskab imidlertid indfundet sig. Men langt fra nok til at vi som samfund – med eller uden Corona – er beredt.

I sidste uge gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) det klart, at regeringen vil fremlægge initiativer, der skal beskytte kritisk dansk infrastruktur. Kina og Huawei blev ikke nævnt ved navn. Alligevel var det underforstået, at Huawei ikke skal sætte næsen op efter at blive leverandør til 5G-netværket i Danmark eller Rigsfællesskabet for den sags skyld. ”Vi taler om at sikre os, at leverandørerne er pålidelige og ikke via et 5G-netværk kan modarbejde danske sikkerhedspolitiske interesser”, sagde statsministeren til Berlingske.

Emnet er ellers alvorligt nok. Her er noget, vi virkelig skal betragte med den største alvor. Ikke bare 5G-netværket, men hele vores kritiske infrastruktur.

På operativt niveau, ude blandt landets forsyningsselskaber, er der fokus på alvoren. I Kolding har Charles Nielsen, direktør for infrastruktur i Trefor sat en nødplan i værk, så risikoen for at borgerne udsættes for længerevarende strømsvigt reduceres. Med sin stab sikrer han strømforsyningen fra et døgnbemandet kontrolrum. Fra at holde beredskabsmøder en gang i kvartalet, afholder der nu beredskabsmøde hver morgen. Beredskabet er øget. Formålet er at reducere smittespredning. Ansatte der kan det, arbejder hjemmefra, og i kontrolrummet sørges der for, at de ansatte ikke møder hinanden. Et ekstra kontrolrum til nødsituationer er taget i brug for at minimere antallet af personer, der har deres gang samme sted. Ingen uvedkommende har adgang, heller ikke rengøringsfolk. Den side af sagen klarer staben for tiden.

Men på overordnet plan er det kun de lavthængende frugter, der – indtil videre – bliver plukket. Som i eksemplet ovenfor, sikkerhed omkring 5G-netværket. Anderledes løsagtigt betragter regeringen – og dens forgængere for den sags skyld – den kritiske infrastrukturs øvrige dele. Dette til trods for, at aktører på området og forskere har gjort opmærksom derpå.

Reelt har vi her i landet, modsat Norge og Finland, ingen definition af kritisk infrastruktur. Og vi har dermed ingen overordnet styring deraf. Bevares, i krisesituationer hviler beredskabet på det, der kaldes sektoransvarsprincippet. Og det dækker over, at de myndigheder, der har ansvaret til daglig også har ansvaret, når en krise opstår. I akutte krisesituationer træder Den Nationale Operative Stab (NOST) til for at hjælpe med koordinationen af beredskabet. Men det er langt fra nok, spørger man kritikere af sektoransvarsprincippet.

André Ken Jakobsson postdoc ved Center for Militære Studier udtaler til Weekendavisen, at prioriteterne bliver uklare, fordi man ikke opererer med en central definition af, hvad der udgør statens kritiske infrastruktur, når lokummet brænder. ”Man hælder ansvaret ned i de forskellige sektorer, der opererer som små siloer, som får meget svært ved at tale sammen. Der kan mangle en overordnet styring”, forklarer André Ken Jakobsson, der frygter et scenarie, hvor vi ”fægter i blinde, når vi skal beskytte en kritisk infrastruktur, som ingen ved, hvad er”.

Skriv en kommentar

avatar
Copy link
Powered by Social Snap