Papirfibre sender skumklude på pension
Det er Københavns Kommune, der helt dropper skumklude og sænker CO₂-udledning med 350 ton årligt. Nu er engangsskumklude fortid i Københavns Kommune. En ny grøn afløser står klar i kulissen.
Hovedårsagen er et hensyn til miljø og klima, lyder meldingen fra København. Skumklude tæller kulsort i klimaregnskabet. De er lavet af en plasttype, som ikke genanvendes, så de ender på forbrændingen som restaffald. Den mere fleksible afløser er lavet af papirfibre og kan på sigt genanvendes til nye materialer. Den er også bedre for klimaet at producere.
REDUCERER CO₂-udledning med 350 ton. Når de nye klude er fuldt indfaset i ældreplejen, på botilbud og i daginstitutioner, vil alene skiftet fra plast til papir sænke kommunens udledning af CO₂ med 350 ton om året. Sidenhen vil den løbende genanvendelse bidrage til yderligere at sænke kommunens CO₂-udledning. – Det her er et rigtig godt eksempel på, at klimapolitik og sund fornuft sagtens kan gå hånd i hånd. Ved at udskifte kommunens plastklude med papirvaskeklude kan vi nedbringe kommunens CO₂-udledning med 350 ton hvert år, uden at det bliver dyrere eller dårligere for hverken borgere, kommune eller medarbejdere, siger sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).
Papirvaskekluden er lavet af papirfibre, som fugtes, så kluden bliver blød og behagelig i brug. Den egner sig til intimhygiejne – fx ved bleskift. Men også til andre situationer, bl.a. vask af fedtede fingre eller munde efter et måltid.
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har tre plejehjem afprøvet de nye klude, og her oplever både beboere og medarbejdere, at papirvaskekluden er rarere for huden og føles mere blød og skånsom over for sensitiv hud.
Brugte papirvaskeklude kan smides ud sammen med bleer og vil blive indsamlet som en del af Københavns Kommunes nye indsamlingsordning for bleaffald, der bliver udrullet i slutningen af året og et stykke ind i 2027. Bleaffaldet kan genanvendes til forskellige materialer; plast fra bleerne bruges direkte i produktionen af nye plastprodukter, indholdet i bleen kan blive til biogas og gødning, og overskydende vand kan anvendes til bl.a. bilvask.
Fakta:
- Hele Københavns Kommune går fra plast til papir, når papirvaskekluden afløser skumkluden, men det vil særligt være Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Socialforvaltningen, der kommer til at bruge den nye klud.
- Engangsklude af papirfibre er klimamæssigt bedre end plast ved i sig selv at udlede 80% mindre CO₂.
- Papirvaskekluden kan genanvendes. Det kan skumkluden ikke, da den er baseret på PUR-skum, der er en type plast, som ikke kan genanvendes.
- Københavns Kommune har en målsætning om at genanvende 60 % af husholdningslignende affald i 2030. Det omfatter også affald fra kommunale institutioner. Skiftet fra skumklud til papirvaskeklud er en del af dette arbejde.
- Københavns Kommune forbruger over 35 mio. skumklude om året, som udleder ca. 400 ton CO₂- om året.
- Ved at skifte til papirvaskekluden kan Københavns Kommune reducere CO₂-udledningen til lidt under 50 ton CO₂- om året. Det svarer til en reduktion på over 80 %.
- Papirvaskeklude er få øre dyrere pr. stk. end skumklude, men erfaringer fra Aarhus Kommune viser, at prisen udligner sig ved brug. Københavns Kommune forventer derfor ikke, at skiftet vil betyde øgede omkostninger.
- Danmark er det eneste land i Norden, der anvender skumklude.
