Klagenævnets kompetence ved fortolkning af kontrakt

Klagenævnet for Udbud har i en ny kendelse vurderet, at det ikke kunne afgøre en tvist om ordregivers afvisning af en leverandørs prisregulering.

Af Claës Hagström, claes@udbudsmedia.dk

Det kan ligne den omvendte verden. To leverandører, omfattet af en rammeaftale, ønsker at sænke deres priser. Ordregiver afslår imidlertid dette ønske. Efterfølgende tildeler ordregiver aftaler med andre leverandører under rammeaftalen.

Under normale omstændigheder ville der blive rystet på hovedet over en sådan mangel på god købmandsskik. Men ét er dine og mine indkøb i supermarkedet, indkøb i henhold til Udbudsloven er noget andet. Og det ruller advokatfirmaet Horten op for og slutter af med gode råd til ordregiver om at undgå fremtidige sager af den art.

Sagen handler om Region Midtjylland, der på vegne af landets kommuner og regioner i 2018 indgik en rammeaftale om levering af software til telemedicin. Rammeaftalen, opdelt i to delaftaler, blev indgået med henholdsvis tre og fem leverandører, herunder de to klagere Tunstall A/S og Tunstall Health A/S. Tildeling under rammeaftalerne skulle ske ved direkte tildeling ved brug af de oprindelige tilbud, herunder de oprindelige priser.

Nu sker der det, at Tunstall og Tunstall Health, inden første kontrakttildeling vil sænke sine priser. Her henviser de til rammeaftalens bestemmelser om prisregulering. Manglende dokumentation for sammenhængen mellem faldet i licenspriserne og den software, der skulle leveres i henhold til rammeaftalen, får Regionen til at afslå leverandørernes ønske.

Da ordregiver efterfølgende tildeler aftaler til en tredje leverandør, klager Tunstall og Tunstall Health over tildelingsbeslutningerne. Sagen er hermed lagt over til Klagenævnet.

I sin kendelse giver Klagenævnet regionerne ret i, at klagen skal afvises. Klagenævnet har nemlig ikke kompetence til at behandle spørgsmål om kontraktretlige forhold.

Læs kendelsen hos Klagenævnet for Udbud

Del dette med dit netværk:

Skriv en kommentar

avatar