Fleksible udbudsformer
De fleksible udbudsformer bruges stadig næsten ikke, viser nye tal fra Dansk Erhverv. De seneste ændringer af udbudsloven retter desværre ikke i sig selv op på dette problem, og derfor spiller de offentlige indkøberes adfærd fortsat en vigtig rolle. Dansk Erhverv appellerer til, at de offentlige indkøbere ”ryster posen”. Sådan lyder debatindlæg af Morten Jung, markedschef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv i OPS-Indsigt
Når et offentligt indkøb skal i udbud, rummer udbudsloven en række forskellige former for, hvordan udbuddet efter sin karakter kan gennemføres i praksis. I visse tilfælde kan ordregiverne gøre brug af de såkaldte fleksible udbudsformer, der i modsætning til de traditionelle udbudsformer ”offentligt udbud” og ”begrænset udbud” giver parterne mulighed for at have dialog undervejs i udbudsprocessen for på den måde at sikre mere målrettede og innovative løsninger. De fleksible udbudsformer defineres som ”udbud med forhandling”, ”konkurrencepræget dialog” og ”innovationspartnerskaber”.
De fleksible udbudsformer kan fremme innovative og mere målrettede løsninger af offentlige opgaver, ligesom de kan mere generelt kan øge kvaliteten af de offentlige indkøb. Desværre var de fleksible udbudsformer som gruppe de mindst anvendte udbudsformer i 2021.
Brugen af fleksible udbudsformer scorer bundplacering i anvendelse, men desværre ikke en overraskelse, da niveauet har været samme i en årrække. Når brugen af de fleksible udbudsformer ligger på et så lavt niveau, er det et soleklart udtryk for, at der behov for en adfærdsændring hos de offentlige ordregivere, hvis vi skal høste de mange fordele, der er forbundet med fleksible udbud. Læs videre her: Dansk Erhverv: Adfærdsændringer skal fremme brugen af fleksible udbud (ops-indsigt.dk)
