Evalueringsmetoder Udbud: OK fra EU

Europa-Kommissionen: Offentliggør hele evalueringsmetoden i udbudsmaterialet. Europa-Kommissionen slår fast, at de danske regler om offentliggørelse af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet – inklusive den matematiske formel for konvertering af pris til point og vice versa – er en følge af udbudsdirektivet sammenholdt med fast retspraksis fra EU-Domstolen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har rettet henvendelse til Europa-Kommissionen med henblik på at få bekræftet, at de danske regler om offentliggørelse af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet ikke indfører strengere regler end intentionerne i udbudsdirektivet. Kommissionen har nu i et svar til styrelsen den 16. marts 2016 slået fast, at de danske udbudsregler om offentliggørelse evalueringsmetoder er en følge af udbudsdirektivet sammenholdt med fast retspraksis fra EU-Domstolen.

Joaquim Nunes de Almeida, direktør for generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV’er i Europa-Kommissionen, skriver blandt andet i et brev til Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: – In our view, it follows that the obligation to publish (i.e. render accessible as part of the procurement documents) applies to “all the details pertaining to the evaluation methodology …, including specification of the formula for converting price to points or vice versa, points that can be used in and other means to identify” the best price-quality ratio (formerly the most economically advantageous tender).

Del dette med dit netværk: