Entreprenør-chef: Grønne udbudskrav er langtfra nok

Fototekst: Nordkysten kunne i et pilotprojekt for Ørsted i København sidste år køre eldrevne arbejdsmaskiner ud på byggepladsen som nogle af de første i en europæisk kontekst. Her ses adm. direktør Frank Schou Kruse på byggepladsen. Foto: PR / Nordkysten

 

 

Grønne anlægs- og klimatilpasningsprojekter i bl.a. forsyningssektoren kræver langsigtede partnerskaber med entreprenører, mener topchef i Nordkysten. “Det bliver en meget langsom udvikling, hvis man prøver at stimulere det hele gennem grønne udbudskriterier,” vurderer han.

Af Claës Hagström, claes@udbudsmedia.dk

Efterspørgslen på grønne løsninger i anlægsarbejdet er ved at få luft under vingerne, men grønne krav i den klassiske udbudsmodel er langtfra nok til at skabe den nødvendige grønne innovation. Det bliver en meget langsom udvikling, hvis man prøver at stimulere det hele gennem grønne udbudskriterier

Sådan lyder budskabet fra Frank Schou Kruse, adm. direktør i Entreprenørfirmaet Nordkysten, som laver anlægsarbejde for især offentlige kunder i forsyningssektoren.

Ifølge Nordkysten-chefen er problemet, at entreprenøren i praksis ofte mangler incitamentet til at tage den risiko, grøn innovation kræver.

“Entreprenøren har en stram tidsplan og skal byde på og lave et projekt, hvor man skal ud og opfinde grønne løsninger, man ikke har prøvet endnu, og selv skal tage risikoen for, om den løsning, man vælger, nu også virker,” forklarer han.

Strategiske partnerskaber
Frank Schou Kruse mener, at løsningen ligger i strategiske partnerskaber eller langsigtede rammeaftaler frem for klassiske udbud af opgaverne. I København arbejder man eksempelvis med grønne udbudskrav i en gruppe, som Frank Schou Kruse selv er med i. Og hovedstadskommunen har allerede strategiske partnerskaber med store byggeentreprenører, hvor det ifølge Nordkysten-direktøren “ville være lige til højrebenet” at zoome ind på CO2-belastningen i projekterne og samarbejde om at bringe det ned.

“Grønne løsninger kræver, at man arbejder sammen over længere tid, sætter nogle mål og tør at tage nogle chancer. Det er noget, du skal udvikle, prøve, teste og korrigere hele tiden frem og tilbage,” siger han og tilføjer:

“Det er sådan, jeg tror, man er nødt til at gøre. Med det andet bliver effekten alt for spredt.” Desuden er der et problem i, at den løbende erfaringsopsamling går tabt, når forskellige entreprenører vinder opgaverne. Med traditionelle udbud kommer det er i hvert ikke de store ryk ad den vej, vurderer Frank Schou Kruse.

Dernæst peger han på indbyggede konflikter hos kommunerne. “For eksempel har man i nogle kommuner lavet en afdeling for bæredygtighed, men det er afdelingen for veje og cykelstier, de skal lokke til at købe noget ind. Der ligger nogle interessekonflikter i, at den ene har et stramt budget og en stram tidsplan, mens de andre gerne vil lave innovationer og måske dyrere løsninger, de ikke helt ved, hvordan virker,” siger han.

“Der er indbyggede konflikter i den model, som skal løses, for det er for os som entreprenør meget svært at påvirke, hvilke materialer og hvor meget genbrug, vi for eksempel må benytte. Krav til udbudsprocessen kan få os lidt af vejen, men det offentlige er selv nødt til at komme med i at lave innovation og give plads til, at vi kan gøre det anderledes for at nedsætte klimabelastningen. Det handler om alt fra jura til normer og sædvanlige praksisser.”

Hvad står i vejen?
“Sådan set ikke noget, og jeg kan også forestille mig, at flere offentlige aktører gerne vil. København har som sagt lavet det på andre områder, og jeg håber og tror, at de også på vej- og anlægsområdet har lyst til at stimulere udviklingen sammen med nogle entreprenører som er villige til at gå ind og bruge tid og ressourcer på det.”

Del dette med dit netværk:

Skriv en kommentar

avatar