Vejle: Vækst-ambitiøs erhvervspolitik

Vejle går efter førertrøjen. 5 ambitioner skal være drivende for den fremtidige erhvervspolitiske indsats. Det drejer sig om følgende:

  • Vi dyrker talent og innovation
  • Vi udvikler os sammen
  • Vi har brug for alle
  • Vi griber de internationale tendenser
  • Vi skaber attraktive vilkår for erhvervslivet

Vejle Byråd har enstemmigt vedtaget en ny erhvervspolitik, der sætter ambitiøse mål for udviklingen i antallet af arbejdspladser, studerende, nye virksomheder og indbyggere.

Medlemmerne af Vejle Byråd har enstemmigt godkendt en ny erhvervspolitik for Vejle Kommune. Den nye erhvervspolitik bærer navnet ‘Erhvervspolitik i førertrøjen’, og skal sætte de overordnede rammer for, hvordan Vejle Kommune skal arbejde med erhvervspolitik frem mod 2025. – Erhvervslivet har givet os mange klare signaler om, at vi skal have høje ambitioner for erhvervsudviklingen i kommunen. Derfor glæder det mig, at byrådet har vedtaget den nye erhvervspolitik, der sætter klare mål for kommunens arbejde frem mod 2025, siger en tilfreds borgmester Jens Ejner Christensen.

– Politikken har blandt andet et stærkt fokus på uddannelse. Det er rigtig vigtigt, da gode og attraktive uddannelser er en forudsætning for, at vores erhvervsliv kan sikre sig den arbejdskraft, der er nødvendig for at skabe vækst i hele vores kommune, siger Jens Ejner Christensen.

Del dette med dit netværk: