Urimelig adfærd

Det er HELT ude for skiven at udnytte ukrainske flygtninge og tilbyde vilkår, der ligger langt under det, vi normalt ser på arbejdsmarkedet i Danmark. Hermed en opfordring til, at virksomheder, der ønsker at bruge vikarer, kun benytter bureauer, der overholder de almindelige regler for arbejdsmarkedet. Bureauer der en del af VikarBranchen i DI – Dansk Industri er omfattet af en godkendelsesordning, der sikrer organiserede forhold.

Sådan lyder Dis kommentering til Fagbladet 3Fs afsløring af urimelig adfærd over for flygtninge fra Ukarine. Mens politikerne løfter grænsebommene, og danske virksomheder byder ukrainske krigsflygtninge velkommen ved samlebåndet, står flere vikarbureauer klar i kulissen med job, hvor lønnen er ned til 70 kroner i timen, lyder artiklen.

Efter at have gennemgået en række jobopslag skrevet på ukrainsk eller forsynet med hashtagget #JobsForUkraine kan Fagbladet 3F afsløre, at vikarbureauerne målretter annoncerne til ukrainske krigsflygtninge. – Du får 1.500-1.800 euro (ca. 11.200-13.500 kroner, red.) før skat, hvis du arbejder omkring 40 timer om ugen, siger en medarbejder fra vikarbureauet Arbejdsudleje til en ung kvindelig flygtning, som for nylig er kommet til Danmark fra Ukraine.

Som nævnt ovenfor tager DI afstand fra denne adfærd.

Del dette med dit netværk: