Udsigt til storm

Stormfuldt efterår med rysteture, slunkne ordrebøger og fyringsrunder, varsler DI. Det er nærliggende for virksomhederne at benytte efteråret til at tilpasse sig krisen, vurderer DI.

Finans.dk: Efteråret bliver efter alt at dømme endnu mere stormfuldt end sædvanligt herhjemme, for tusindvis af danskere vil i de kommende måneder mærke, at deres arbejdspladser tilpasser sig krisen.

Sådan lyder varslingen fra DI oven på en uge med udmelding om juseringer i arbejdsstyrken hos både  Grundfos og Velux. Det kan meget vel være begyndelsen på en bølge af tilpasninger, forudser Morten Granzau Nielsen, underdirektør i DI. Han siger til Finans.dk: -Der er nogle faktorer til stede, som betyder, at erhvervslivet formentlig vil benytte lejligheden til at tilpasse sig, fordi virksomhederne har en større sigtbarhed end for et halvt år siden. Nogen kigger ind i et 2021, hvor ordrebøgerne vil være tyndere end normalt, mens andre er nødt til at satse på nye områder for at få gang i væksten,siger Morten Granzau Nielsen.

Tilpasningerne betyder for ham at se, at ledighedstallet godt kan begynde at stige igen, selvom underdirektøren dog ikke forventer en voldsom rystetur, medmindre coronavirussen fører til en decideret nedlukning igen

Del dette med dit netværk: