“Teknisk vand” – renset spildevand til datacentre

Forsyning øjner salg af renset spildevand til datacentre, det fortæller  CleantechWatch.

Nyt anlæg er nødvendiggjort, af forsyning med 4,9 mio. kubikmeter vand, som kommende brintfabrikker kræver. Det udgør omkring halvdelen af Din Forsynings drikkevandsressource. Selskabet har derfor været nødt til at finde et alternativ i form af renset spildevand.

Det kommende moderne renseanlæg, som Din Forsyning planlægger klart i 2030, skal i første omgang levere teknisk vand til to kommende brintfabrikker i Vestjylland. Men forsyningsvirksomheden har også planer om at kunne leverer ultrarent vand til den lokale industri, skriver mediet. – Al den industri, der skal bruge rigtig meget vand, kan vi i princippet levere til, siger projektchef, Henrik Harborg Blicher, der mener, at det fx vil give god mening at koble datacentre, der kræver store mængder vand til køling af computerservere, op til et teknisk vandanlæg.

Allerede i efteråret 2023 lød det fra Din Forsyning: Når du i fremtiden skyller ud i toilettet, bidrager du til Power-to-X-produktionen, hvis du bor i Esbjerg. Det er der netop sat to streger under i kraft af aftaler mellem DIN Forsyning og to store spillere på PtX-området, H2 Energy Esbjerg og HØST PtX Esbjerg. De har begge underskrevet aftaler om, at det vand, de i fremtiden skal bruge til deres anlæg, kommer fra renset spildevand fra DIN Forsynings to store renseanlæg i Esbjerg.

Teknisk vand kan således eksempelvis komme fra overfladevand, ubehandlet grundvand eller – som i tilfældet med Din Forsynings kommende anlæg – fra renset spildevand.

Del dette med dit netværk: