Stormøde om miljømærket arbejdsbeklædning i offentlige indkøb

Teknik -og miljøchef Jette Lindgaard fra Dansk Mode & Textil: – Det skinner tydeligt igennem: Fremtiden er, at vi får styr på vores leverandørkæder og tænker forretning cirkulært. Sådan lød konklusionen af en dialog mellem leverandører, producenter og offentlige indkøbere, da Københavns Kommune inviterede til stormøde om miljømærket arbejdsbeklædning i offentlige indkøb, og bød ind med deres erfaringer, nysgerrighed på kommende krav fra offentlige indkøbere og ønske om at høre mere om Svanemærket og EU-Blomsten.

Dagen bød også på både workshops og debat, hvor de fremmødte leverandører aktivt drøftede muligheder og barrierer – og stillede spørgsmål. Også på indkøbersiden var der stort engagement at spore.

Et par af de gode råd lød:

  • Vælg et standardsortiment af arbejdsbeklædning og undgå detaljerede kravspecifikationer
  • Giv producenterne længere tid til at implementere aftalen – gerne 12-18 måneder fra kontraktindgåelse til kontraktstart.
  • Inddrag kommunens interne arbejdsgrupper i markedsdialogen for at sikre korrekt funktionsbeskrivelse af arbejdsbeklædningen og ejerskab til indkøbsaftalen.

Del dette med dit netværk: