Spektakulært milliardbyggeri

SPEKTAKULÆRT BYGGERODERI FOR MILLIARDER. To af landets største byggefirmaer Bravida og MT Højgaard er udvandret fra det pretigefyldte Niels Bohr-byggeri. De to byggefirmaer har så at sige pakket værktøjet og er udvandret efter ubetalte fakturaer på over 100 millioner kroner for deres arbejde. Det fortæller DR Nyheder, der har fået indblik i dokumenter, og talt med kilder tilknyttet byggeriet. Lige nu bruger byggefirmaerne ekstra arbejdstimer på at udbedre fejl på flere tusinde brandlukninger i bygningen. Fejl, som bygherren, Vejdirektoratet, mener, Bravida selv har lavet og derfor ikke skal betales for. MT Højgaard mangler betalinger for over 15 millioner kroner, men de ønsker dog ikke at kommentere sagen. Bravida mangler betalinger for omkring 100 millioner kroner. – Det er rigtigt. Vi har ikke modtaget betalinger cirka siden december sidste år, fortæller Johnny Hey, der er administrerende direktør hos entreprenøren Bravida.

FORSKER: PILEN PEGER PÅ BYGHERRERNE. Millionregningerne er udstedt til Vejdirektoratet, som har lukket pengekassen. – Det er helt klart en mangel i deres udførte arbejde. Og der har vi selvfølgelig en forventning om, at de er med til at udbedre egne fejl og mangler i arbejdet, siger Erik Stoklund Larsen, der er anlægsdirektør i Vejdirektoratet til DR som har forelagt sagerne for Kim Haugbølle, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Trods den aktuelle sag, mener han, at pilen peger på Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet – når ansvaret for det samlede projekt skal placeres.

– Det er gået galt fra første dag. Alt der har kunne gå galt, er gået galt. Der er ikke nogen steder, hvor der ikke er et eller andet, der har drillet og spændt ben for projektets gennemførsel, citeres han for af DR Nyheder. Efter den oprindelige plan skulle byggeriet stå klar i 2016  … nu lyder prognosen at åbningen er udskudt til årsskiftet. Københavns Universitets egen rådgiver forventer dog først, at de kan få overdraget bygningerne endeligt i slutningen af 2022. Altså et år efter Vejdirektoratets nuværende deadline. Imen arbejder forskere og studerende, ifølge universitetsdirektør Jesper Olesen, i faldefærdige laboratorier og faciliteter- i en bygning, der ” bliver holdt sammen med gaffatape, og hver dag er der risiko for nedbrud i bygningen”.

Del dette med dit netværk: