Skab struktur med certificeringer
Certificeringer er en effektiv måde at dokumentere en indsats på – og et redskab til at skabe struktur, kvalitet og forbedring i det daglige arbejde. Den rette certificering kan styrke positionen på markedet, åbne døre til nye kunder og gøre det lettere at kommunikere en bæredygtighedsprofil.
Erhvervshus Nordjylland:
Brug cirkulære principper og certificeringer til at styrke jeres forretning og bæredygtighed
Flere virksomheder oplever, at både kunder og samarbejdspartnere efterspørger dokumenteret ansvarlighed. Det handler ikke kun om at reducere affald og ressourceforbrug, men om at skabe værdi gennem smartere design, genbrug, deling og partnerskaber. Cirkulær økonomi og certificeringer kan hjælpe jer med at gøre det – og samtidig vise, at I arbejder målrettet og professionelt med bæredygtighed.
Vi hjælper jer med at finde ud af, hvordan cirkulære løsninger og certificeringer kan styrke jeres konkurrencekraft, reducere omkostninger og åbne nye markedsmuligheder.
Vi kan blandt andet hjælpe jer med at finde svar på, hvordan I:
- kortlægger jeres ressourceforbrug og affaldsstrømme som udgangspunkt for cirkulær udvikling
- designer produkter og processer, der kan genbruges, repareres eller genanvendes
- samarbejder med kunder og leverandører om cirkulære forretningsmodeller
- vælger relevante certificeringer – fx Svanemærket, Cradle to Cradle, ISO 14001 eller B Corp
- bruger certificering som dokumentation og konkurrenceparameter i udbud og salg
- kombinerer cirkularitet med digitalisering og data for at skabe bedre styring og overblik
- udnytter støtte- og rådgivningsmuligheder til at komme i gang med cirkulær omstilling

