Partnering: Tidlig markedsdialog, tillid og mulighed for løbende projektudvikling

Særlig samarbejdsmodel bag udviklingen af klimavenligt kajanlæg i Aalborg

Tidlig markedsdialog, tillid og mulighed for løbende projektudvikling er blandt hovedingredienserne i et innovativt anlægssamarbejde om Port of Aalborgs nye kajudvidelse i Aalborg Øst. Et samarbejde, der indtil videre har sikret en kaj med 50 procent mere bæreevne og samtidig en CO₂-reduktion på 30 procent, vel at mærke uden væsentlige merudgifter.

Per Aarsleff A/S, COWI og Port of Aalborg skubber i disse måneder til rammerne for, hvordan man skaber mest mulig både grøn og funktionel kvalitet i større anlægsprojekter.

Omdrejningspunktet er en igangværende kajudvidelse på 100 meter og en ny 250 meter lang stenkastning samt etableringen af et tilhørende terminalområde på i alt 27.800 kvadratmeter på Østhavnen i Aalborg. (Læs mere om baggrunden for udvidelsen her)

I foråret valgte Port of Aalborg i tæt samarbejde med COWI, at projektet ikke skulle udbydes som klassisk totalentreprise, men i stedet via samarbejdsformen Partnering. En beslutning, der indtil videre har været stærkt medvirkende til at reducere projektets samlede CO₂-påvirkning med hele 30 procent.

– Mens drift efterhånden udgør en forsvindende lille del af vores CO2-regnskab, forholder det sig anderledes med byggeri og anlæg. Vi har med dette projekt ville udfordre både os selv og branchen på, hvor langt vi kan nå inden for bæredygtigt anlæg, og derfor er vi gået til opgaven på en ny måde. Til vores store glæde kan vi beregne, at vi allerede nu har opnået en række CO₂-besparelser, som vi tilskriver den innovative samarbejdsform, og som kan skaleres til lignende projekter, fortæller Brian Dalby Rasmussen, projektleder hos Port of Aalborg.

Samarbejdsmodel bygget på tillid. Modsat en mere traditionel entrepriseform er Partnering kendetegnet ved et tæt samarbejde, hvor entreprenør og leverandører inddrages tidligt i projektfasen, mens den rådgivende ingeniørs rolle fortsætter gennem det meste af udførelsesfasen.

– Skal vi hæve barren for bæredygtigt anlæg, kræver det, at vi i endnu højere grad end normalt udvider vores perspektiv med erfaringer og idéer udefra. Med Partnering-modellen får vi glæde af både de rådgivende og udførende kompetencer lige fra projektering til aflevering, og det giver os en unik mulighed for at udfordre hinanden og øge kvaliteten hele vejen igennem. Det ses ved, at vi både nedsætter projektets klimaaftryk, ligesom vi får et stærkere og mere ydedygtigt kajanlæg, siger Brian Dalby Rasmussen.

Trods Partnerings fordele er det meget sjældent, at man ser modellen i anvendelse i forbindelse med anlægsprojekter, fortæller Casper Holmgaard Jensen, Leading Project Manager hos den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI:

– Årsagen er formentlig, at Partnering bygger på en høj grad af tillid parterne i mellem, da rammerne for projektet er langt mere åbne end ved et standardudbud. Netop det faktum kan virke afskrækkende for en bygherre. Det er dog samtidig også modellens store styrke, da det giver mulighed for løbende at tilpasse projektet, så det skaber værdi for alle parter.

Med Partnering-aftalen er økonomien fastlagt på forhånd, og finder parterne besparelser undervejs, investeres de frigjorte midler i mere kvalitet. Det er blandt andet årsagen til, at kajens bæreevne bliver på 7,5 tons per kvadratmeter mod de planlagte 5 tons, hvilket blandt andet er med til at skabe en helt unik fleksibilitet i forhold til placering af kraner.

Optimale rammer for genanvendelse. Fra 2023 træder en ny lovgivning i kraft, der sætter et maksimum for, hvor meget CO₂ nybyggerier må udlede over en 50-årig periode. Og ifølge Patrick Justesen, Project Manager hos Per Aarsleff A/S, der efter at have indgået i den indledende markedsdialog som en af tre entreprenører vandt Partnering-udbuddet kort før sommerferien, er det aktuelle kajanlæg en unik mulighed for at forberede sig på den nye virkelighed:

– Vi ser det her som et meget innovativt projekt, der giver os mulighed for som firma at udvikle os endnu mere inden for bæredygtigt anlæg, som foruden snart at blive et lovkrav også i stigende grad bliver et konkurrenceparameter. Ved Partnering er udbuddet i højere grad en ramme end en spændetrøje, og det giver os en unik mulighed for hele tiden at tænke ud af boksen for at finde løsninger, der kan løfte både funktionalitet og bæredygtighed, forklarer Patrick Justesen og fortsætter:

–  Et godt og konkret eksempel er anvendelse af genbrugsmaterialer. For ikke at få problemer med entreprenøren i et klassisk udbud, vil en bygherre typisk skulle være helt sikker på, at et givent genbrugsmateriale kan indgå i projektet, før det skrives ind i udbuddet. På den måde lukker man sig fra de muligheder, der pludselige kan opstå i markedet undervejs i projektet, og som kan bidrage til både grønnere og billigere løsninger.

Den foreløbige CO₂-reduktion på 30 procent er blandt andet realiseret gennem valg af grønnere transport, brug af HVO-diesel fremfor almindelig diesel og genanvendelse af en række materialer, herunder spuns, pullerter og knust granit. Sidstnævnte er et affaldsprodukt fra renoveringen af jernbanestrækninger i det nordjyske.

Anlægsarbejdet er aktuelt i fuld gang, og parterne forventer, at det nye kajareal er klar til ibrugtagelse 1. juni.

Faktaboks: Sådan var vægtningen i forbindelse med partneringudbuddet
Tre udvalgte entreprenører fik mulighed for at komme med tilbud på opgaven. I vurderingen vægtede tre udvalgte kriterier således:

• Organisation, samarbejde og bæredygtighed: 50 procent
• Referencer: 30 procent
• Dækningsbidrag: 20 procent

 

Faktaboks: Tiltag, der har været med til at nedsætte CO₂-aftrykket i kajanlæggelsen

• Stackered spuns (besparelse på stål)
• Transport af spuns og ankerstænger på godsbane direkte til pladsen
• Nye betonrecepter speciallavet til projektet (kornstørrelse, styrke og cement)
• Brug af tidligere anvendt spuns samt spunsrester som ankerspuns
• Valg af ”eco”-spunsprofiler, som er valset udelukkende på sol- og vindenergi (første projekt i Danmark)
• Genbrug af frasorterede jernbaneskærver som bærelag og løs belægning i stedet for nyt stabilgrus
• Genbrug af overskudssten fra området
• Energioptimeret byggeplads, herunder ekstra isolerede skure med varmepumper
• Brug af HVO-diesel på byggeplads
• Indkøb af grøn strøm til byggeplads
• Fokus på kort mobiliseringsafstand i valg af materiel og materialer
• Fokus på bæredygtig planlægning og adfærd
• Samarbejde med socialøkonomisk virksomhed om medarbejdere og affaldshåndtering