Havne sætter strøm til udbud

Danske Havne laver aftale om udbudsportal til havnene med Kammeradvokaten

Danske Havne har indgået aftale med Kammeradvokaten om, at give adgang til deres portal Digitale Udbud. ”Digitale Udbud” er et digitalt udbudssystem, der understøtter håndtering af udbudsprocessen fra oprettelse af udbudspakke til udvælgelse af tilbudsgiver. Derudover indeholder systemet også en lang række paradigmer, der fungerer som guides og vejledninger til hele udbudsprocessen.

Den 1. juli 2018 træder den nye udbudslov i kraft, som medfører at EU-udbud fremover skal være fuldt ud digitale. For at lette havnene i forbindelse med udbud, er det besluttet, at der etableres en brugerbetalt digital udbudsservice, som havnene får mulighed for at bruge med virkning pr. 01.07.2018.

Danske Havne har derfor indgået aftale med Kammeradvokaten om, at give adgang til deres portal Digitale Udbud. ”Digitale Udbud” er et digitalt udbudssystem, der understøtter håndtering af udbudsprocessen fra oprettelse af udbudspakke til udvælgelse af tilbudsgiver.

Derudover indeholder systemet også en lang række paradigmer, der fungerer som guides og vejledninger til hele udbudsprocessen.

Paradigmerne opdaterer Kammeradvokaten løbende, så de altid er up to date. – Havne skal, som ordregivende myndighed, gennemføre hvert et skridt i udbudsproceduren elektronisk og derudover også sikre, at de tekniske midler som anvendes, lever op til en række krav, fortæller Eva Fiil Nielsen, PA/Policy Advisor i Danske Havne og fortsætter; i forbindelse med udbud, skal havne blandt andet sikre, at dataintegriteten og fortroligheden af ansøgninger og tilbud beskyttes, at kun bemyndigede personer kan fastsætte eller ændre datoerne for åbning af ansøgninger og tilbud, og at det nøjagtige tidspunkt for modtagelse af ansøgninger og tilbud kan fastslås med sikkerhed.

Vores portal Digitale Udbud har netop disse funktioner, fortæller Anne Borch Dissing, projektkonsulent og cand.jur. ved Kammeradvokaten, og uddyber; systemet indeholder et revisionsspor, så havnene kan følge egne arbejdsgange, men også tilbudsgivers. Digitale Udbud har også et beskedmodul med spørgsmål og svar, så alle får de meddelelser, der er i forbindelse med et udbud, også selvom tilbudsgivere ansøger efter meddelelser er udsendt. Det understøtter både ligebehandling og gennemsigtighed, når man gennemfører et udbud.

Der er integration og validering til både TED og Udbud.dk, hvilket betyder, at man som ordregiver ikke skal logge ind på hverken TED eller Udbud.dk når et udbud skal gennemføres.

Del dette med dit netværk: