Gamle Mursten – ægte cirkulær økonomi

I dag er det 10 år siden Gamle Mursten leverede genbrugsmursten fra Værløse Flyvestation og Hunsballe Frøavl i Slagelse, til et spændende nyt projekt på Islands Brygge; Byhusene.

De 110 byhuse er en moderne fortolkning af det klassiske og var det første større boligprojekt der anvendte genbrugssten fra Gamle Mursten. Omkring 700.000 gule mursten blev renset til projektet. Byhusene er svanemærkede og blev præmieret af Københavns Kommune

Gamle Mursten fortæller: I har måske allerede lagt mærke til det – vores farver, hjemmeside og logo har gennemgået en markant transformation, en transformation, som vi er rigtig stolte af.

Vi har dykket ned i vores passion for genbrugsmursten og skabt et visuelt univers, der afspejler både fakta og de detaljer, vi sætter ekstra stor pris på.
Dette univers viser ikke kun de mange faktuelle fordele ved genbrug af mursten, men også vores engagement i at videreføre historien.

Ved at genbruge mursten bringer vi sjælen fra fortidens bygninger ind i fremtiden og undgår samtidig at belaste naturen med produktion af nye materialer. Foruden vores nye visuelle identitet har vi samlet alle funktioner og hjemmesider på ét sted. Nu kan du finde al information om Gamle Mursten, vores vægsystemer og testlaboratorium på gamlemursten.dk. Selvom vi ser anderledes ud, er vores kerne stadig den samme. Du kan stadig ringe til os på det samme nummer, og vi fortsætter med at rense, teste og CE-mærke gamle mursten, så de kan få nyt liv i fremtidige byggerier.

Kig forbi det nye univers her: https://gamlemursten.dk/

Del dette med dit netværk: