Første i verden: Aalborg Portland vil være CO2-neutral i 2030

Aalborg Portland skruer markant op for klimaambitionerne med en ny officiel målsætning om at være CO2-neutral på egne udledninger i 2030. Det sker som direkte resultat af virksomhedens planer om at investere i et CO2-fangstanlæg med støtte fra EU’s Innovationsfond. Anlægget skal reducere Aalborg Portlands udledning med 1,5 mio. tons CO2, og med virksomhedens øvrige klimainitiativer kan den danske cementproducent dermed blive CO2-neutral på egne udledninger.

Den nordjyske cementproducent Aalborg Portland tager i dag et nyt stort skridt i virksomhedens klimaomstilling med udmeldingen af en ny officiel klimamålsætning. Som den første cementproducent i verden sigter virksomheden nu officielt efter at være CO2-neutral på egne udledninger (scope 1) allerede i 2030 og baner dermed vejen for en historisk milepæl for dansk cementproduktion.

– Aalborg Portland har en ambition om at være en del løsningen på Danmarks klimaambitioner, og nu tager vi et nyt stort skridt på vejen med et meget ambitiøst men samtidig realistisk mål om at være CO2-neutral på vores egne udledninger i 2030. Dermed sikrer vi ikke alene et markant bidrag til Danmarks 2030-målsætning, men vi sætter også samtidig en helt ny standard for cementproduktion her i Danmark, siger CEO Søren Holm Christensen fra Aalborg Portland.

Aalborg Portlands klimaplan bygger fortsat på tre hovedinitiativer: skifte til grønnere brændsler, udvikling og øget salg af CO2-reducerede produkter samt CO2-fangst.  Anlægget skal reducere Aalborg Portlands udledninger med 1,5 mio. tons CO2 fra 2030, hvilket samtidig gør ambitionen om CO2-neutralitet realiserbar.

Med den planlagte idriftsættelse af Aalborg Portlands CO2-fangstanlæg allerede ved udgangen af 2029 vil virksomheden blive den første cementfabrik i verden, der kan producere både grå og hvid cement med et netto-nul CO2-aftryk. ACCSION-projektet vil desuden være en af de første fuldt integrerede onshore CCS-værdikæder i Europa.

Del dette med dit netværk: