Erhvervshus Fyn: Mindre gas, mere genbrug

Mindre gas og mere genbrug: Flere fynske virksomheder kaster sig over bæredygtig omstilling

Med Bæredygtighedsbarometer 2022 har Erhvervshus Fyn for anden gang taget temperaturen på bæredygtigheden hos de fynske virksomheder.

Det dugfriske barometer viser, at de fynske virksomheder i stigende grad er bevidste om de gevinster, bæredygtig omstilling kan give. Halvdelen af de fynske virksomheder er nemlig i gang med at integrere bæredygtighed i deres forretning, og det er en betydelig stigning i forhold til 2020, hvor to tredjedele af virksomhederne slet ikke arbejdede med bæredygtighed eller i hvert fald kun lige havde kradset i overfladen.

Måderne, de fynske virksomheder gør sig mere bæredygtige på, er mange, men reduktion af ressourceforbrug og affaldsmængder har et markant øget fokus. Også energieffektiviseringer er et område, som mange fynske virksomheder fokuserer på.

Del dette med dit netværk: