Arla fakta-klimatjekkes

Det var forkert, da Arla i TV 2 News påstod, at deres CO2-neutrale mælkeprodukter er kompenseret med projekter godkendt under Paris-aftalen. Arla erkender og beklager.

Det handler om Arlas klimakampagne, hvor mælk, smør og yoghurt markedsføres som ’CO2-neutralt – kompenseret med klimakreditter’. Nu viser det sig, at Arla i sit forsvar for kampagnen over for flere medier har viderebragt vildledende oplysninger. Det erkender og beklager Arla i et mailsvar til Politiken om en sag, man gerne havde været foruden!

– Det er simpelthen en fortalelse fra min side, skriver Kristian Eriknauer, CSR-direktør hos Arla, i en mail til Politiken. Eriknauer har tidligere sagt til både TV 2 og Politiken, at kompensationen er godkendt af både Paris-aftalen og FN.

Del dette med dit netværk: