AI-mærkning i korte overskrifter

Den 2. august trådte de nye mærkningskrav for AI-genereret indhold i kraft. DE har lavet et overblik over, hvad der skal til for at efterleve reglerne. DE tilbyder ligeledes et webinar om de nye regler. Kilde: Dansk Erhverv: Nye krav om AI i 2026: Læs alt du skal vide her

Hvornår skal AI-indhold mærkes? Det centrale spørgsmål i de nye regler er enkelt: Kan modtageren tro, at indholdet viser noget virkeligt? Er svaret er ja, og indholdet er skabt eller væsentligt ændret ved hjælp af AI, vil det som udgangspunkt skulle mærkes. Det gælder især for realistiske billeder, videoer og lydklip, der kan fremstå som en autentisk gengivelse af noget virkeligt.

I AI-forordningen bruges ordet deepfake.  Det kan lyde som noget, der kun handler om falske videoer af kendte personer eller politikere, men begrebet er bredere. Det kan også omfatte AI-genereret eller AI-manipuleret indhold, der ligner virkelige personer, genstande, steder, virksomheder eller begivenheder og derfor kan fremstå ægte eller sandfærdigt.

Kravet kan blandt andet blive relevant for:

– AI-genererede produktbilleder
– Reklame- og kampagnevideoer
– AI-skabte billeder af personer eller modeller
– AI-genereret lyd og tale
– Indhold på sociale medier, websites og i annoncer

Start med en kortlægning
Er du i tvivl om dine forpligtelser, er første skridt at skabe overblik over den eksisterende brug af AI.

Det gælder ikke kun i marketingafdelingen. AI-værktøjer bruges i stigende grad på tværs af organisationen, og indhold kan blive offentliggjort eksternt fra mange forskellige afdelinger.

En kortlægning bør blandt andet afdække:

– Hvilke AI-værktøjer virksomheden anvender
– Hvilket indhold der offentliggøres eksternt
– Hvor AI bruges til at skabe eller manipulere billeder, video eller lyd
– Hvilke interne processer der findes for kvalitetssikring og godkendelse

Kilde: Dansk Erhverv Nye krav om AI i 2026: Læs alt du skal vide her