Guide: Bæredygtighed og konkurrenceregler

Ny artikel fra Konkurrencer- og Forbrugerstyrelsen giver et overblik over, hvordan virksomheder kan samarbejde om bære dygtige tiltag og samtidig overholde konkurrencereglerne.

I visse tilfælde kan et samarbejde mellem konkurrenter om bæredygtige løsninger være nødvendigt for at sikre de tiltænkte, positive virkninger af løsningerne. Med udgangspunkt i nye retningslinjer fra EU-Kommissionen vejleder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen virksomheder med henblik på at sikre, at virksomheder kan indgå samarbejdsaftaler om bæredygtighed, som er i overensstemmelse med reglerne.

Grøn omstilling vinder frem og påvirker i stadigt stigende grad beslutninger hos forbrugere og virksomheder. Virksomhederne skal samtidig leve op til flere lovfæstede krav om bæredygtighed og rapportering herom, og udsagn om klima, miljø og bæredygtighed fylder i stigende omfang i virksomhedernes markedsføring.

Bæredygtighed er på den måde også blevet en vigtig konkurrenceparameter. Hvis konkurrencen er effektiv, vil en efterspørgsel efter grønne løsninger få virksomhederne til at anstrenge sig for at udvikle nye og bedre grønne produkter. Samtidig fremmer konkurrencen incitamentet til, at virksomhederne gør deres produktion mere energieffektiv.

Læs artiklen her: baeredygtighed-mellem-konkurrenter.pdf

Del dette med dit netværk: