Udfordringer med social dumping i Odense

I en landsdækkende aktion mod social dumping afslørede Skattestyrelsen for nyligt problemer med social dumping i ni ud af ti virksomheder i Odense er på social dumping. Det fortæller Fyens Stiftstidende

– Det er kritisabelt og klart for mange fejl, når Skattestyrelsen kan finde fejl i ni ud af ti kontrollerede virksomheder i Odense. Sådan lyder det fra skatteminister Rasmus Stoklund (S) i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet om årets tredje landsdækkende aktion mod social dumping.

Den har Skattestyrelsen gennemført sammen med både Arbejdstilsynet og politiet. Ministeren tilføjer i meddelelsen. – Det vidner om, at der bliver taget alt, alt for let på vores spilleregler.

– For når udenlandske virksomheder og medarbejdere ikke spiller efter de samme regler, som gælder for danske virksomheder og medarbejdere, så skaber de unfair konkurrence over for de virksomheder, der godt kan finde ud af at følge reglerne. Det skal vi slå hårdt ned på, lyder det fra politikeren.

Rasmus Stoklund forklarer videre, at det ifølge ham er vigtigt for både fælleskassen og sammenhængskraften i Danmark, at alle arbejdspladser følger skatte- og afgiftsreglerne her i landet. – De nye kontrolresultater viser jo desværre, at der fortsat er mange virksomheder i Odense, særligt i bygge- og anlægsbranchen, der enten begår fejl eller bevidst forsøger at snyde fællesskabet.

– Derfor er Skattestyrelsens frugtbare samarbejde med Arbejdstilsynet og politiet i forhold til at afsløre social dumping meget vigtigt – både for samfundet, men også for den enkelte arbejdstager, så de får den løn og betaler den skat, de skal, siger ministeren.

Del dette med dit netværk: