Sparer 28 mio. på print

Alene for BBR-, Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Ejendomsstamregistret vil kommunerne spare mere end 28 mio. kr. over de næste 10 år, når de fremover benytter KOMBITs Serviceplatform til at håndtere fjernprint, kan de se frem til store besparelser.

I dag håndteres hele processen omkring udsendelse af Digital Post og fysiske breve af kommunernes fjernprintleverandører. Hver gang leverandørerne står for en udsendelse, foretager de et opslag i Digitaliseringsstyrelsens register og sorterer efterfølgende udsendelserne i Digital Post og fysiske breve. For de forsendelser, leverandørerne sender til Digital Post, opkræves kommunerne en afgift på 0,25 kr. per forsendelse.

Fremover vil KOMBITs Serviceplatform indeholde en kopi af Digitaliseringsstyrelsens register, så Serviceplatformen selv kan tjekke, hvordan en besked skal sendes ud. Det betyder, at forsendelser til Digital Post ikke længere behøver gå forbi fjernprintleverandørerne. Dermed sparer kommunen den afgift, som fjernprintleverandørerne opkræver for at dirigere forsendelser videre til Digital Post.

KOMBIT vil senere på året åbne for, at kommunerne kan koble yderligere fagsystemer på Serviceplatformens fjernprintløsning. Det giver endnu større besparelser for de kommuner, der vælger at koble deres løsninger på fjernprint via KOMBITs Serviceplatform.

For at udnytte fjernprintløsningen på Serviceplatformen, skal kommunerne indgå en aftale med en leverandør af fjernprint, der følger de standarder og snitflader, som KOMBIT udstiller på Serviceplatformen.

Arbejdet med at gøre printleverandører klar til den nye fjernprintløsning er i fuld gang. BBR 1.8, der lanceres juni 2017, bliver første løsning, der kobles på fjernprint via Serviceplatformen.

Del dette med dit netværk: