Ny Solrød chef

Jesper Reming Tangbæk er ny direktør for familie- og uddannelsesområdet i Solrød Kommune.

Det bliver en erfaren mand, der overtager posten som ny direktør for familie- og uddannelsesområdet i Solrød Kommune. Et enigt bedømmelsesudvalg har således valgt at pege på cand.scient.pol. Jesper Reming Tangbæk til stillingen, som han træder ind i den 1. februar 2019.

Jesper Reming Tangbæk kommer fra en stilling som direktør i Dragør Kommune, hvor han siden 2014 har haft ansvaret for børn, folkeskole, social- og beskæftigelsesområdet samt borgerservice. Han har desuden en baggrund som direktør i flere andre kommuner og bringer således en bred ledelseserfaring med de kommunale velfærdsområder med sig til Solrød Kommune.

Del dette med dit netværk: