Ny chef for udbud & kontraktstyring i Odense Kommune

Udbud og Kontraktstyring, der varetager koordineringen af Odense Kommunes udbud og indkøb samt rådgiver hele kommunen i indkøbsspørgsmål får ny chef.

Pr. den 1. august 2026 tiltræder Martin Fuglkjær Møller stillingen. Martin kommer fra, som han selv udtrykker det efter næsten 15 fantastiske år i Svendborg Kommune. Martin fortæller på LinkedIn: Pr. 1/8 skifter jeg til en stilling som chef for Udbud og Kontraktstyring i Odense Kommune. Jeg er glad og ydmyg for den tillid, der er blevet vist mig. Og det er for mig et stort privilegium at komme med på holdet i en af landets mest professionelle og ambitiøse udbudsafdelinger med nogle virkelig spændende faglige dagsordener. Jeg glæder mig derfor enormt meget til, at lære kolleger og organisationen nærmere at kende og arbejde sammen med jer.

Han fortsætter: – Det er samtidig vemodigt at forlade Svendborg og alle de dygtige folk jeg har haft fornøjelsen af, at arbejde sammen med i løbet af årene – både i egne rækker og på tværs af organisationen. Svendborg er et sted jeg kun kan anbefale som en attraktiv arbejdsplads hvor man gerne vil være. En meget stor tak til jer alle for den tid der var – det gælder selvfølgelig på det arbejdsmæssige plan, men i lige så høj grad på det personlige plan. Det har været en fornøjelse. Jeg håber, at mange af vores gode relationer og samarbejder fortsætter – også selvom de nu bliver på tværs af kommunegrænsen 

Martin Fuglkjær bliver chef for kontoret, der sikrer  en implementering af de politiske beslutninger, der har relation til kommunens indkøb og leverandørsamarbejde. Arbejdsområderne omfatter:

  • Koordination og projektledelse af udbudsprocesser
  • Rådgivning om udbud, EU-udbud og indkøb generelt
  • Administration af indkøbsaftaler
  • Realisering af effektiviseringsgevinster
  • Indkøbs- og Udbudspolitik for Odense Kommune
  • Udvikling af elektronisk indkøbsportal og e-handel
  • Dialog med brancheorganisationer og erhvervsliv
  • Dialog med forvaltningsledelser og decentrale indkøbere
  • Udvikling af og indgåelse i indkøbsfællesskaber (SKI og KomUdbud)
  • Uddannelsesaktiviteter for kommunens indkøbsansvarlige
  • Undersøgelser og analyser vedrørende kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser
Del dette med dit netværk: