Hillerød Forsyning ny direktør

HILLERØD FORSYNING KONSTITUERER NY DIREKTØR

Bestyrelsen i Hillerød Forsyning konstituerer derfor forsyningsdirektør Peter Underlin som ny adm. direktør. Anledningen er, at Hillerød Forsynings konstituerede adm. direktør, Anders Buchardt Møller-Hansen, har fået nyt job uden for forsyningen.

– Forsyningen driver kritisk infrastruktur, der er vigtig for hillerødborgerne, og derfor er det højeste prioritet, at vi fastholder fremdriften i forsyningens arbejde. Derfor har bestyrelsen valgt at konstituere Peter Underlin som ny adm. direktør hurtigst muligt. Jeg og resten af bestyrelsen er kede af, at Anders stopper, men vi respekterer hans beslutning. Vi siger ham tak for et stort arbejde i vores organisation, og ønsker ham alt godt i hans videre arbejde, siger Tue Tortzen, bestyrelsesformand, Hillerød Forsyning.

Del dette med dit netværk: