Messina Broen: verdens længste hængebro
DANSK MEDSPIL – BROPROJEKT TIL 100 MILLIARDER. Sammen med COWI har Dissing+Weitling, kendt for danske design- og arkitekturløsninger, tegnet den 3.690 meter lange hængebro, som er designet til at kunne bære både vej- og togtrafik – og som skal forbinde Sicilien med det italienske fastland – hen over Messina strædet.
Fleksibel struktur Messinastrædet er karakteriseret ved kraftige tidevandsstrømme og strømhvirvler.
Broløsningen introducerer et system, der både forhindrer, at broen bevæger sig ved normale driftsforhold, men også under svære belastningsforhold som jordskælv tillader, at drageren bevæger sig og er i stand til at sprede energi. Broens modstand er testet i vindtunneller af COWI.
TÆT PÅ STARTSKUD. Italiens regering er tæt på at realisere opførelsen af verdens længste hængebro, Messina Broen, der skal forbinde det italienske fastland med Sicilien. Det skriver Ritzaus Bureau og AFP.
Broprojektet har et foreløbigt budget på 100 mia. kroner – ca. det dobbelte af Femern-projektet i Danmark og fire gange så meget som den københavnske metrolinje Cityringen, som åbnede i 2019.
Og netop Cityringen er bygget af den italienske entreprenørkæmpe, Webuild, der også står til at skulle opføre den kommende Messina-bro.
