Løn fra Visma

Det stod klart efter et offentligt udbud, som byrådet behandlede resultatet af på sit seneste møde. Her blev det besluttet, at opgaven med at håndtere lønadministrationen efter 10 år overdrages fra KMD BPO til Visma, der er specialiseret i håndtering af løn-, HR- og regnskabsopgaver både for private virksomheder og for den offentlige sektor.


– I Greve Kommune lægger vi vægt på at løse vores opgaver på den bedst mulige måde til gavn for borgere, virksomheder og medarbejdere. Det betyder på den ene side, at vi gør det på den økonomisk set mest rentable måde, samtidig med at kvaliteten på løsningen af opgaverne skal være i top. Med vores kontrakt med Visma mener vi, at begge kriterier er opfyldt, og vi glæder os til det kommende samarbejde, siger kommunaldirektør Allan Vendelbo, der efter byrådets beslutning netop har skrevet under på kontrakten sammen med Vismas administrerende direktør June Mejlgaard Jensen.

Del dette med dit netværk: