Klimatest af valutakassen

Danmarks Nationalbanks årsregnskab og økonomiske prognose er udvidet med en klimavurdering af en lille del af valutareserven, og den første rapportering viser en faldende CO2e-udledning. Det skriver Claus Djørup fra fagpressen.eu

– Tallet er faldet i forhold til perioden før, så udviklingen går den rigtige retning, sagde den ny nationalbankdirektør, Christian Kettel Thomsen, den 15. marts på pressemødet om årsrapporten.

Faldet skyldes reduceret klimatryk fra aktier og virksomhedsobligationer, efter at Nationalbanken sidste år omlagde den portefølje til børsnoterede investeringsfonde (exchange-traded funds, ETF’er), der følger EU’s krav for benchmarks, som overholder Parisaftalen (EU’s Paris Aligned Benchmark, PAB).

Den aktuelle rapportering af valutakassens klimaaftryk er den første overhovedet herhjemme, og den kan ikke bruges i den daglige likviditetsstyring, hvor målet er fastholdelse af kronens værdi over for euro. Læs Djørups artikel her: Valutakassen udsættes for klimatest | Fagpressen.eu

Del dette med dit netværk: