Fyn centraliserer kommunal-IT i Odense
Serverne på Fyn rejser til Odense. KIT Fyn består af ni fynske kommuner, der har formaliseret sit strategiske samarbejde og operationelt gennemfører driftsaftaler inden for IT efter en en-til-en model. Svendborg Kommune har som den første i rækken i det fynske samarbejde flyttet deres serverdrift til Odense Kommune. Det har sparet Svendborg Kommune for en del penge ved at flytte serverdriften.
Formand for Styregruppen Jens Otto Kromann, KIT Fyn: – Vi har formaliseret samarbejdet på Fyn siden 2023. De tre store områder om det fælles samarbejde er serverdrift, IT-sikkerhed og informationssikkerhed (NIS2 red). Det er emner, som det rent strategisk giver god mening at samarbejde om – økonomisk og kvalitetsmæssigt. Det har i løbet af de to år vist sig at skabe synergi og en øget økonomisk bevidsthed i ejerkredsen. Vi jager så at sige gevinsterne i fællesskab,” siger Jens Otto Kromann.
Styregruppen som Jens Otto Kromann er formand for rapporterer ind til Kommunaldirektørforum for de ni kommuner på Fyn. Det var kommunaldirektørerne på Fyn der i sin tid bad styregruppen om et oplæg til et kommissorium om bedre samarbejde.
Udover Svendborg Kommune har Langeland og Ærø Kommune ligeledes lavet aftaler med Odense Kommune om at overtage driften af serverne. Her forventes det, at serverne bliver flyttet i løbet af efteråret 2025. Så driften af servere på Fyn rejser til Odense.
Kilde, læs mere: Serverne på Fyn rejser til Odense | Itchefer

