Fra Rigsarkiv til gældsinddrivelse

Ny direktør i Gældsstyrelsen. Anne-Sofie Jensen bliver ny direktør i Gældsstyrelsen.

Anne-Sofie Jensen tiltræder den 1. oktober, og hun kommer fra en stilling som direktør i Rigsarkivet og er uddannet cand.scient.pol ved Aarhus Universitet.

Derudover har Anne-Sofie Jensen bl.a. en fortid som vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samt Energistyrelsen. – Gældsstyrelsen står over for en vigtig opgave de kommende år med at knække gældskurven i kølvandet på den politiske aftale fra før sommerferien. Derfor er jeg glad for, at en så kompetent profil som Anne-Sofie Jensen har meldt sig klar til at tage opgaven på sig. Jeg ser meget frem til samarbejdet, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Anne-Sofie Jensen ser frem til udfordringen og glæder sig til at komme i gang. – Danskernes gæld til det offentlige skal nedbringes. Det er en vigtig og spændende opgave, som jeg ser meget frem til at tage på mig sammen med Gældsstyrelsens mange dygtige medarbejdere, siger Anne-Sofie Jensen.

Del dette med dit netværk: