Forlader Hillerød Forsyning

Hillerød Forsynings administrerende direktør, Lone Byskov, har fået nyt job og forlader derfor forsyningen. – Efter at have været ansat i de kommunale forvaltninger i Hillerød, Rudersdal og Københavns kommuner i godt 15 år kan jeg mærke, at det er der, jeg trives bedst. Derfor har jeg sagt ja til stillingen i Greve Kommune. Det er et tilvalg af forvaltningen og ikke et fravalg af forsyningen, siger Hillerød Forsynings administrerende direktør, Lone Byskov, om årsagen til sin exit.

Lone Byskov er blevet ansat som direktør for Teknik & Miljø samt Sundhed & Pleje i Greve Kommune og forlader dermed forsyningen. Formand for bestyrelsen Tue Tortzen: – Bestyrelsen vil både have fokus på at sikre en hensigtsmæssig drift i overgangsperioden samt hurtigst muligt finde en permanent løsning. Bestyrelsen vil nu hurtigst muligt sætte gang i den proces. Vi er et selskab i vækst, fordi Hillerød er en by i vækst, og forsyningen har en nøglerolle i den grønne omstilling her i kommunen. Derfor er det vigtigt, at vi snarest får det afklaret

Del dette med dit netværk: