Farvel til Odense Letbane

Endnu inden skinnerne skal ud i daglig drift siger topchefen for Odense Letbane farvel og tak.

Odense Letbane P/S`s administrerende direktør, Mogens Hagelskær starter som vicedirektør i Energistyrelsen den 1. januar 2022.  For Energistyrelsen betyder det en udvidelse af den nuværende direktion i styrelsen, som følge af arbejdet med etableringen af verdens første energiøer, som Mogens Hagelskær bl.a. vil få ansvaret for. Mogens Hagelskær har i forskellige positioner arbejdet med etableringen af Odense Letbane siden 2012 og var inden da ansat i DSB bl.a. som direktør for DSB Rejsebureau. Mogens Hagelskær er uddannet datamatiker fra Lyngby Business Akademi i 2002.

Del dette med dit netværk: