Farvel til KL

KL-direktør siger op for at starte egen virksomhed. Laila Kildesgaard har sagt op som direktør hos KL. På den anden side af sommeren skal hun starte egen virksomhed, hvor hun blandt andet vil arbejde med klima og landdistrikter. Det skriver Altinget, der nævner, at Laila Kildesgaard de seneste ti år har været topleder i den kommunale sektor og siden 2016 direktør hos KL.

– Min ambition er at kunne bidrage med forslag til, hvordan vi kan være et meget lille land med meget store ambitioner på klimaet og landdistrikternes vegne. Uanset om det handler om regional udvikling, udtagning af lavbundsjorder, udvikling af turisme eller det hele på en gang, skriver hun.

Inden Laila Kildesgaard blev direktør hos KL, kom hun fra en stilling som kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune, og havde inden da været direktør i Helsingør Kommune. Derudover har hun erfaring fra Københavns Kommune, 3F, Kvindeligt Arbejderforbund og Dansk Metal.

Del dette med dit netværk: