Direktør opsagt

I artiklen ”Indkøbsfællesskab – ryk tilbage til start”, fortalte vi for godt et par uger siden historien om rekonstruktionen af indkøbsfirmaet ”Shared”. Det kunne ligne faneflugt. Indkøbsfællesskabet Shared kalder det selv for reorganisering. Det ligner kaos, lød bare enkelte kommentarer.

Nu har også selskabets direktør fundet udgangsdøren. I opslag på LinkedIn orienterer Therese Bonney om, at hun, som følge af nyt ejerskab af Shared A/S, er opsagt og forlader skuden.

Frem til månedsskiftet juli/august består selskabet således af en Controller og 2 Contract Managere. Udgangen af juli måned er også et farvel til Contract Manager Christian Bækhøj Nielsen, der forlader Shared til fordel for en stilling som Project & Supply Chain Manager hos North Retail.

Der er ikke meldt noget ud om den nye situation hos Shared på virksomhedens hjemmeside …. men Thereses udmærkede artikel med overskriften: “Hvad har ledelse og eliteidræt til fælles?” er stadig at finde. God læselyst.  https://shared.dk/hvad-har-ledelse-og-eliteidraet-til-til-faelles/

Del dette med dit netværk: