Design-epoke er slut

Efter 64 år er Jacob Jensen og hans familie helt ude af virksomheden Jacob Jensen Design.

Alle Jacob Jensens fem børn er nu udtrådt af ejerkredsen. Den 75-årig Lars Kolind står nu tilbage som eneejer af Jacob Jensen Design.

Jacob Jensen (1926-2015) grundlagde sin tegnestue i 1958, og efter hans ønske indtrådte alle hans børn som ejere af virksomheden fra 1990, hvor sønnen Timothy Jacob Jensen tog over fra sin far som hovedaktionær, direktør og chefdesigner. Lars Kolind tiltrådte som bestyrelsesformand i Jacob Jensen Design og blev senere aktionær i 2012 til en værdiansættelse på 100M kr. Som formand igangsatte Kolind en ny forretningsstrategi i samarbejde med bl.a. Stein Bagger, strategien skulle øge designvirksomhedens værdi markant. En strategi, hvor man skulle fremstille egne produkter fremfor for designopgaver for eksterne kunder, der indtil da havde været virksomhedens kerneområde.

Siden Lars Kolind tog styringen af virksomheden udviklede Jacob Jensen Design sig  – iflg modtagne informationer fra de tidligere ejere, i nedadgående retning med røde tal på bundlinjen alle år, hvor Lars Kolind har været bestyrelsesformand, aktionær og ejer. I 2020 blev Jacob Jensen design reddet fra konkurs af Salling Bank og Vækstfonden. Det seneste regnskab melder om en negativ egenkapital på -27M DKR. En af konsekvenserne har været at Timothy Jacob Jensen varslede sin fratrædelse i Jacob Jensen Design i 2018, hvilket også betød at designvirksomheden måtte flytte ud af det legendariske hovedkvarter i Hejlskov ved bredden af Limfjorden. I foråret 2022 har de øvrige fire af Jacob Jensen’s børn så fulgt Timothys eksempel.

Jensen dynastiet fortsætter deres families prisvindende designtradition under navnet Timothy Jacob Jensen Studios og Design-as-a-Service platformen Designers Trust fra den oprindelige lokation i Hejlskov  – og det med Timothy i spidsen.

Brødrende Thomas Ryan Jensen, Procesdesigner, og Troels Jacob Jensen, Industriel designer, samt deres svoger grafisk designer Nigel Hopwood er tilknyttet det nye setup der ligeledes tæller tredje generation, Timothy’s to døtre Toko og Freja.

Del dette med dit netværk: