Deleøkonomi

Af: Cand. Merc. Jesper Baadsgaard

Kommissionen  sætter netop nu fokus på deleøkonomi og lægger op til lige konkurrencevilkår i EU samt klare regler om beskatning. Begge dele glæder Dansk Erhverv. Deleøkonomien er en vigtig ingrediens i den digitale tidsalder, og erhvervsorganisationen  mener, den vil gøre Danmark  til et rigere samfund, hvis det gribes rigtigt an.

Deleøkonomien er kommet for at blive, og den skaber en perlerække af forretningsmuligheder, som vi skal gribe, vurderes det i Danmark. Samtidig skal man  sikre, at der er ens spilleregler for alle. Kommissionen tager med sine anbefalinger et vigtigt skridt i den retning, når den vil sikre lige vilkår for alle lande i EU.

-Vi vil se flere turister, flere rejser, jobmuligheder og vækst i samfundet, hvis vi griber de muligheder, som deleøkonomien kommer med. Men det kræver, at vi får indrettet regulering og lovgivning, så både nye og eksisterende virksomheder kan gribe de enorme muligheder, som den digitale tidsalder giver os,  siger Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv. Han er glad for, at kommissionen lægger op til ens regler for alle. -Ens regler for alle har den åbenlyse fordel, at du kan tage din forretningsidé og skalere den relativt problemfrit til hele EU, hvilket jo netop er én af de helt grundlæggende mekanismer i det indre marked,” mener underdirektøren.

I Dansk Erhverv har man længe haft fokus på deleøkonomien – og hvordan den udfordrer eksisterende virksomheder, der er bundet af en anden regulering. – Det er vigtigt at sikre, at reguleringen ikke spænder ben for de nye muligheder, og at de eksisterende virksomheder ikke udsættes for unfair konkurrence fra de nye konkurrenter på grund af manglende skattebetaling og mindre regulering. Vi skal omfavne deleøkonomien – den kommer med et hav af muligheder. Opgaven er at sikre, at der er lige vilkår for alle, siger Geert Laier Christensen. Kommissionen vurderer, at deleøkonomien skabte omsætning for cirka 27 mia. € i 2015. Et tal, Kommissionen forventer vil stige til 160-572 mia. € i de kommende år. Dermed er det også på høje tid at sikre, at skattereglerne er klare på området, for der er gråzoner i dag både hvad angår nye deleøkonomiske virksomheder, og når en helt almindelige mand lejer sin bil eller sit hus ud via en deleøkonomisk platform.

– Kommissionen lægger op til ens regler for alle – det er der brug, så det er klart og tydeligt for både nye og eksisterende spillere, hvordan de skal bidrage til statskassen i de lande, hvor de opererer, siger Geert Laier Christensen. Deleøkonomien adskiller sig fra mere traditionelle forretningsmodeller ved, at det er du og jeg, der kan stille vores ejendel eller ejendom til rådighed for andre og dermed tjene nogle penge. Og med indtjening kommer det naturlige spørgsmål om, hvad man skal betale i skat.

– Enhver skal svare sin skat. Hverken mere eller mindre. Men i dag ligger flere deleøkonomiske tjenester i et skattemæssigt limbo, siger Geert Laier Christensen. Kommissionen anbefaler, at der skal være tydelige information i det enkelte land. Det er svært at være uenig i, men hos Dansk Erhverv håber man, at Skat vil gå skridtet videre:

– Det er vigtigt, at skattemyndighederne har instrumenter til at kontrollere skatteyderne. I dag er der ingen kontrol med de indtægter, som enkeltpersoner får via deleøkonomiske tjenester. Det kan man dog nemt etablere, uden at det skaber bøvl og byrder for danskerne, pointerer Geert Laier Christensen og slutter: – Tjenesterne skal pålægges at indberette til de danske myndigheder, hvad enkeltpersoner tjener via disse platforme. Det er ikke så kompliceret.

Læs Kommissionens meddelelse: Communication on European agenda for the collaborative economy!