All I want for Christmas – Quiet Please
Christian Terkelsen skriver om bæredygtige organisationer, organisering og ledelse på UdbudsMedia.dk
Så er julen over os, og måske er du allerede gået kold i Mariah Careys ”All I want for Cristmas” – eller ”Last Christmas”, ”Jul i Angora”, eller hvad de nu ellers hedder julesangene, der år efter år kører på repeat igen og igen og igen…
Ret skal være ret – jeg er kæmpe julefan, og ungerne er allerede træt af, at jeg konsekvent sætter Mariah på bilanlægget, hver gang jeg har hentet dem fra sport.
ET KIG TILBAGE. Julen er ofte tiden, hvor vi kan kigge tilbage på et arbejdsår, evaluere og ønske et par småting til arbejdsåret, der ligger forude og venter i 2026.
Én af de ting, der står på min ønskeseddel for 2026, er, at vi får bragt mere faktuel viden ind i vores drøftelser om organisationer, ledelse og arbejdsliv. Alt for ofte får smarte overskrifter, ikke prøvede påstande og svulstige datasammensætninger lov til at få spalteplads i landsdækkende medier og give os et billede af et arbejdsmarked og en ledelseskvalitet i forfald.
Lad mig give et par eksempler fra 2025, der har fået spalteplads i landsdækkende medier.
- En ledelsesekspert udtalte, at vi taler alt for lidt om ”destruktiv ledelse”. Eksperten henviste til et norsk studie, der viste, at 1/3 del af medarbejderne i undersøgelsen havde stødt på destruktiv ledelse. Overført til danske forhold, vil det betyde, at ca. 1.000.000 danske lønmodtagere i år er stødt på destruktiv ledelse – det, har vi ingen data på, er rigtigt.
- En anden ledelsesekspert udtalte ”din chef kan ødelægge mere end din arbejdsdag – også dit familieliv” og lavede så en fin reklame for det han solgte og lavede i øvrigt også en kobling til at forældre, der mistrives pga. dårlig ledelse, også påvirker deres børns trivsel. Det er sikkert rigtigt, men det er virkelig en ekstrem kobling, og jeg har ikke set studier, der viser, at børns mistrivsel primært handler om, at deres forældre har en dårlig leder.
QUIET-BEGREB. Senest har vi på falderebet til 2026 fået et nyt ”Quiet-begreb” – ”Quiet Firing”, som henviser til de ledere, der ikke har modet til at fyre en medarbejder, men som så i stedet udøver psykologisk krigsførelse mod medarbejderen i form af ingen eller dårlige opgaver, ingen feedback eller sparring og ingen anerkendelse – alt sammen med ønsket om, at medarbejderen selv siger op. Ekstremt – og det er sikkert sket for nogen, men er påstanden rigtig ift. et bredt arbejdsmarked? Er ”Quiet Firing” et udbredt fænomen på danske arbejdspladser?
Jeg har prøvet at finde dokumentation for påstanden og kan ikke finde datakilder ud over likes og kommentarer på sociale medier, der skulle dokumentere begrebet. Jeg anerkender, at begrebet er nemt kommunikerbart, det er lidt sensationelt, og det passer perfekt ind i myterne og fortællingen om de dårlige danske ledere. Men hvor blev tryk-testen af – Er fænomenet rigtigt eller endnu vandrehistorie fra sociale medier?
RESIGNATION. Måske du kan huske coronatiden, hvor alle pludselig talte om ”The Great Resignation”. Udlægningen var, at vi nu havde så meget tid derhjemme, at vi kunne reflektere over vores arbejdsliv, at vi ikke vil finde os i dårlige arbejdspladser og ledelse mere. I Danmark brugte ”ledelseseksperterne” tallet 1. mio. danske jobskifte som argument på, at ”The Great Resignation” var et dokumenterbart begreb.
Og det er rigtigt, at Danmark i 2022 for første gang registrerede over 1. mio. jobskifte for første gang i historien, men hvad der ikke fyldte så meget var, hvad tallet skulle måles op imod. Normaltallet var ca. 800.000 jobskifte om året. Så vi så for første gang i 2022 et jobskiftetal, der lå 20% højere end normalen. Men var det virkelig alle de dårlig lederes skyld?
Her er nuancerne:
- Lad os for det første anerkende, at 1 mio. jobskifte på ét år var et ekstrem højt tal, som bør få enhver virksomhed eller organisation op ad stolen. Alle der har prøvet at lede en organisation med høje personaleomsætningstal ved, at det kan være svært at skabe gode resultater i en afdeling, der mest af alt minder om en banegård, hvor folk kommer og går.
- For det andet. Antallet af danskernes jobskifte kan godt være påvirket af ledelseskvaliteten. Vi ved, at den hyppigste årsag til, at danskerne skifter job, er pga. en dårlig relation til ledelse. Men det er vigtigt at huske på, at langt de fleste danske lønmodtagere siger, at de har en god relation til deres leder. Ballisagers tal fra 2025 viser, at ca. 7 ud af 10 danskere synes, at de har en god leder. Og Dansk Erhverv spurgte i 2024 danskerne, om de havde en god relation til deres leder – her sagde 92% ja.
- Så for det tredje. Hvis vi skal forklare, hvorfor vi ramte 1. mio. jobskifte i 2022, så er den kedelige forklaring, at der under corona-årene 2020/21 var højkonjunktur, og Regeringen valgte at lave en ekstraordinær ekspansiv finanspolitik, hvor man pumpede mange penge ud i samfundet. Sådanne faktorer påvirker danskernes mod/lyst til at søge nyt arbejde, og den høje indtjening hos virksomhederne gjorde, at de var klar til at tilbyde gunstige ansættelsespakker. Samtidig havde vi en del nedlukninger og genoplukninger i samfundet, der også var med til at påvirke tallet ekstraordinært.
MYTER, DER STØJER. Og hvad er tallet så i dag ift. danskernes jobskifte? Tallet fra 3. kvartal 2025 var på ca. 850.000 inden for et år – så vi er tæt på at være tilbage på ”normalniveauet”. Hvorfor har ingen beskrevet det?
Hvis vi skal forfølge argumentet om, at de mange jobskift i 2021-22 handlede om dårlig ledelse – så må faldet i jobskift vel så være et argument for, at der er kommet mere god ledelse i Danmark? Hvorfor har ingen beskrevet det?
Var det så overhovedet ikke dårlig ledelse, der skabte ”The Great Resignation”? Nej, for begrebet er en myte.
Og efter myter kommer der flere myter – derfor gik der ikke længe, før vi pludselig snakkede om begrebet ”Quiet-Quiting”, hvor medarbejderne igen havde fået nok af arbejdspresset og stiltiende stod af arbejdsræset. Endnu et begreb, som vi har svært ved at dokumentere.
2026 – BRING VIDEN OG SUBSTANS. Skal vi ikke blive enige om, at 2026 bliver året, hvor vi hjælper hinanden med at bringe viden og substans ind i vores samtaler om arbejdslivet. Jeg tror faktisk, det kan være med til at ændre samtalen i en retning, hvor vi også får en fornemmelse af, at langt de fleste danskere er glade for at gå på arbejde, er glade for deres kollegaer, og at de faktisk godt lide deres leder.
Myter og sensationelle overskrifter støjer rigtig meget, og det er med til at afspore vigtige dialoger om, hvordan vi kan udvikle vores arbejdsmarked og organisationer i dag og i fremtiden. Og vi har vigtige problemstillinger, vi skal have løst. Så derfor tager jeg rollen som tennisdommeren, når alle tilskuerne støjer for meget, inden kampen sættes i gang, hvor jeg tager mikrofonen og pænt siger ”Quiet Please”.
Og skal vi så ikke høre Mariah igen! Hit it!
God jul
Præsentation
Christian Terkelsen skriver om bæredygtige organisationer, organisering og ledelse på UdbudsMedia.dk
