Aalborg Havn, direktør hjemsendt

Port of Aalborg skal have ny adm. direktør. Det står klart efter, at nuværende adm. direktør Claus Kim Holstein har meddelt bestyrelsen i Port of Aalborg, at han ønsker at fratræde senest til udgangen af marts 2023. Bestyrelsen har taget beslutningen til efterretning og igangsætter nu arbejdet med at finde en egnet afløser: – Claus har på energisk og visionær vis stået i spidsen for havnens udvikling i mere end 15 år. Han har spillet en vigtig rolle i Port of Aalborgs omstilling fra en traditionel havnevirksomhed til en moderne indlandshavn med blikket rettet mod både vand og bagland, et omfattende logistiksetup og et skarpt fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Han har således dygtigt sikret, at Port of Aalborg er kommet på landkortet, når vigtige virksomheder har skullet placere deres aktiviteter. Nu ønsker Claus at dedikere sin tid til familievirksomheden, og det har vi naturligvis fuld respekt for, siger bestyrelsesformand Lasse Frimand Jensen.

Havnens formand har hidtil afvist at kommentere tiltagende rygter om ‘dominerende’ og ‘destruktiv’ adfærd der e med direktøren hjemsendelse – angiveligt som følge af tiltagende samarbejdsvanskeligheder og meldinger fra ansatte til bestyrelsen.

Del dette med dit netværk: