4.500 el-ladeudtag til 41 kommuner

Seneste skud på stammen er et offentligt udbud i Frederiksberg Kommune, fortæller Norlys, der netop har vundet opsætning af  i alt 124 ladeudtag – i alt kommer Norlys indtil videre til at opsætte mere end 4.500 ladepunkter gennem offentlige udbud, lyder meldingen. – størstedelen er ladeudtagene er allerede i drift.

Aftalen med Frederiksberg Kommune kommer blot få uger efter, at Norlys også vandt størstedelen af et udbud, som Københavns Kommune gennemførte. Her skal Norlys opsætte 316 ladeudtag. Norlys har tidligere vundet udbud i de to hovedstadskommuner og føjer indtil videre sammenlagt 827 ladeudtag til ladekortet i kommunerne

Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladestanderforretning, siger: – I Norlys er vi ved at bygge et landsdækkende ladenetværk, og det skal naturligvis også dække hovedstadsområdet. I de store byer, hvor mange bor i lejlighed og derfor ofte ikke har mulighed for at opsætte deres egen ladeboks, er en offentlig ladeinfrastruktur en forudsætning for, at vi får flere til at vælge elbilen til.

INVESTERER MASSIVT. – Vi investerer massivt i at opsætte ladestandere i hele landet, og i 2024 opsatte vi otte ladepunkter hver eneste dag. Målet er, at det som elbilist altid skal være nemt at finde et sted at lade – uanset hvor i landet man befinder sig, siger Ellen Trolle.

Foruden Frederiksberg og København har Norlys vundet udbyd i Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Albertslund, Allerød, Assens, Favrskov, Fredensborg, Fredericia, Frederikssund, Greve, Gribskov, Haderslev, Halsnæs, Herlev, Hillerød, Hjørring, Holstebro, Horsens, Høje Taastrup, Hørsholm, Kalundborg, Kerteminde, Lyngby-Taarbæk, Mariagerfjord, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Nordfyns, Næstved, Silkeborg, Skive, Solrød, Stevns, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Vesthimmerland og Viborg. Dertil kommer også udbud hos offentligt ejede selskaber samt flere offentlige styrelser og Folketinget.

Del dette med dit netværk: