Spændingsfeltet mellem udbud og entreprise

Der er et interessant spændingsfelt mellem udbud og entreprise.

Indlæg af Anders Nørgaard, Partner, Advokat (L), DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

I projektsammenhænge prædiker vi rådgivere bedre forberedelse, forudsigende ændringsklausuler og tidlig dialog. I udbudssammenhænge slår vi samtidig på tromme for fleksible udbudsprocedurer, relationel kontrakttænkning og praktisk anvendelige egnethedskrav og tildelingskriterier.

Entrepriserådgiverens første råd er rettidig omhu. Men den offentlige bygherre kan glemme alt om at lege A.P. Møller, hvis man ikke samtidig forstår spændetrøjen i udbudsreglerne og den offentligretlige regulering.

Derfor er det en bunden opgave at kunne navigere i begge universer som moderne rådgiver. Den praktiske virkelighed bekræfter det igen og igen:

De fleste projektrisici er ikke entreprenørrisici – men beslutningsrisici, udbuddet designer adfærden senere i projektet, og manglende afklaringer tidligt bliver næsten altid dyrere senere. Med andre ord: Problemerne er ofte i jorden, før første spadestik tages.

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at undervise ca. 70 deltagere fra Hedensted, Horsens, Odder og Samsø Kommuner under Fællesindkøb Midt i spændingsfeltet mellem udbud og entreprise – kyndigt faciliteret af  Jesper Langkjær.

Højt engagement, kage allerede kl. 13.00 og en kollektiv erkendelse af, at god offentlig byggeledelse handler mindre om konflikt og mere om adfærd, beslutninger og timing.

Tak for at vove jer med ned i spændingsfeltet, lyder slutsalutten.

Del dette med dit netværk: