Verdens Bedste Indkøber 2026
Siden 2019 har Verdens Bedste Indkøber hyldet de organisationer, der bruger indkøbskraft til reel forandring. Prisen går til de, der stiller ambitiøse krav, tænker nyt og skaber forandring for mennesker, klima og miljø gennem de valg, de træffer hver dag.
Store som små initiativer er velkomne. Det vigtigste er, at indsatsen kan inspirere andre aktører.
Vi hylder de bedste og mest inspirerende indkøbere – er det jer? Lyder spørgsmålet fra arrangørerne.
De bedste offentlige indkøb sker ikke af sig selv. De skabes af mennesker, der tør udfordre vanetænkningen og bruge indkøb som løftestang for forandring.
Dem vil vi gerne løfte frem og hylde. Indstil din kandidat fra 18. august og vær med til at sætte de bedste eksempler på dagsordenen. Fristen er den 6. oktober 2026.
Den 18. august holder arrangørerne også et gratis webinar på 30 minutter, hvor du kan blive klogere på prisen, se eksempler på tidligere vindere og få svar på dine spørgsmål.
Sidste års vinder var Herning Kommune. Lad jer inspirere af Herning Kommune, som vendte op og ned på den klassiske indkøbslogik og satte bæredygtighed øverst. Læs casen her
Hvorfor fokus på bæredygtige indkøb? Den offentlige sektor køber ind for knap 470 mia. kr. om året, alene i Danmark. Det giver offentlige indkøbere en enorm mulighed for at skabe forandring.
For ansvarlige indkøb handler ikke kun om klimaet. Det handler også om de mennesker, der producerer de varer vi køber, deres arbejdsforhold og levevilkår i de lande, hvor produkterne bliver til.
Stifterne bag prisen. Bag prisen står Etisk Handel Danmark, IKA, Forum for Bæredygtige Indkøb, Dansk Erhverv og Dansk Industri – med et fælles mål om at løfte de bedste eksempler på ansvarlige og bæredygtige indkøb frem og inspirere flere til at følge trop.
For nærmere info: Verdens bedste indkøber – Etiskhandel
