UDBUDSDEBAT – BEDRE SAMSPIL TAK, SKI-INDLÆG
I et debatindlæg af Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør i SKI – under overskriften: “Yletten, der annullerede et udbud”, påpeger SKI-chefen, at udbud skal sikre effektive offentlige indkøb. Men tolkningen af udbudsloven og truslen om klagesager fører nogle gange til det modsatte og sætter offentlige udbud under pres. I stedet for at skabe innovative løsninger og afprøve nye smarte metoder til gavn for både ordre- og tilbudsgivere, bliver offentlige udbud i langt højere grad designet til at minimere risikoen for klager.
Er vi kommet for langt væk fra virkeligheden, er vi faret vild i paragrafjunglen og har vi glemt det store billede?, lyder spørgsmålene fra Signe Lynggaard, der skriver: I Danmark har vi et udbudssystem, der sikrer virksomheder mulighed for at klage, hvis der er mistanke om, at der har været urent trav i forbindelse med et offentligt udbud. Og heldigvis for det – for på den måde understøtter vi ligebehandling, når de store offentlige kontrakter skal tildeles. Men hos SKI oplever vi desværre også klager, der alene har det formål at få et udbud til at gå om, og som ikke handler om eventuel uretfærdig behandling. Det fører til stadigt strammere tolkninger af udbudsreglerne.
Signe Lynggaard beretter om, at SKI ofte er nødsaget til at annullere et udbud for at kunne imødekomme gode input fra tilbudsgiverne under udbuddets spørgsmål-svar-fase, og at man samtidig vil undgå, at de ændringer fører til en tabt klagesag. Et udgået fødevareprodukt, der var blevet erstattet af et tilsvarende – blot økologisk. En elevatorserviceaftale, med 250.000 varelinjer, som ingen med fornuft kunne håndtere, er blot to eksempler, som du kan læse detaljerne om i OPS-INDSIGT af 17.marts eller på SKI-hjemmesiden her: https://www.ski.dk/nyheder/debatindlaeg-ops-media-klagesager/
Generelt fortsætter SKI-chefen: Retssikkerheden skal være i orden, men vi skal tilbage til den sunde fornuft. Klagesystemet er helt afgørende for at sikre, at alle behandles lige og retfærdigt i de offentlige udbud. Vi må ikke stå i en situation, hvor de ”forkerte” tildeles en kontrakt eller de ”rigtige” ikke bliver tildelt. Vi skal hverken have vennetjenester eller usaglige hensyn i offentlige udbud. Derfor er det helt afgørende, at der kan klages. Alt for ofte drejer klagerne sig dog ikke om retssikkerhed, men om at forsøge at kaste grus i maskineriet, så man får muligheden for at spidse blyanten lidt bedre til genudbuddet. Ofte med nye tolkninger til følge, som begrænser råderummet for de fremtidige aftaler. Dette gør, at t offentlige ordregivere bliver mindre fleksible og mere rigide, medmindre de risikovillige og ikke er bange for at tabe sager. Derfor er der mange, som helgarderer sig.
Jeg mener ikke, at det støtter udbudslovens formål om et effektivt offentligt indkøb, der sikrer fleksibilitet, klarhed, forenkling og mindsker transaktionsomkostninger. SKI har også i forbindelse med den kommende ændring af udbudsloven foreslået, at klageadgangen hegnes bedre ind. Virksomheder skal fortsat have en god klageadgang, men vi skal have klagepunkterne vedrørende proces og teknik frem i lyset tidligt, mens udbuddet står på, og ikke når udbuddet er afsluttet og kontrakten er underskrevet. Så må vi indstille udbudsprocessen og afvente Klagenævnets vurdering. Til gengæld kan vi så tilpasse udbudsmaterialet, hvis Klagenævnet giver tilbudsgiver ret, uden at skulle annullere og spilde skønne kræfter hos både tilbudsgiver og ordregiver.
Det vil give et bedre samspil mellem tilbudsgiver og udbyder, vi undgår at spilde en masse tid på begge sider af bordet, og vi får nogle endnu bedre udbud til det offentlige, slutter SKI-chefen sit detbatindlæg.
