Prisniveauet i Danmark
Det danske prisniveau var i 2022 godt 15 procent højere end gennemsnittet i syv sammenlignelige EU-lande, når der tages højde for forskelle i velstand, moms og afgifter. Sagt på en anden vis: Danmark har de højeste forbrugerpriser blandt syv sammenlignelige EU-lande ifølge artikel af 11. november fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen.
FOKUS PÅ TJENESTEYDELSER. Det relativt høje danske prisniveau afspejler, at priserne på tjenesteydelser er ganske høje. I 2022 var tjenestepriserne godt 26 procent højere end i sammenlignelige lande. Dette kan kun delvist forklares ved den danske moms og de danske afgifter (som bl.a. finansierer offentlig service), samt ved at Danmark har et højt velstandsniveau. Korrigeret for disse forhold (dvs. moms, afgifter og velstands niveau) var de danske priser i 2022 godt 15 procent højere end gennemsnittet i EU7. Denne forskel har været forholds vis stabil siden 2002.
VAREPRISER PÅ NIVEAU. De danske varepriser er derimod ikke særskilt høje. Det gælder også de danske fødevarepriser, som ser ud til at være på niveau med eller lavere end gennemsnittet i de sammenlignelige lande, når der korrigeres for forskelle i moms, afgifter og velstand. Kilde: Prisniveauet i Danmark

