UDBUD AF DANSK VACCINEPRODUKTION

– Det er en meget, meget, meget optimistisk tidshorisont, siger Peter Dann Jørgensen, der formand for Dansk Forening for Udbudsret og partner i advokatfirmaet Bird & Bird, til TV 2 i en kommentar til udtalelse fra statsminister Mette Frederiksen (S), om at vi skal producere vacciner i Danmark allerede fra 2022.

Vi mangler vacciner, og vi ved ikke, hvor mange år ud i fremtiden vi har behov for dem, lyder begrundelsen fra statsministeren. Den danske vaccineproduktion skal ske gennem en privatejet fabrik, der via et offentligt udbud skal producere vacciner til staten.

– Før den første vaccine kan sættes i produktion, venter et langt forløb, hvor udarbejdelsen af udbudsvilkår først skal på plads, inden virksomhederne kan begynde at byde ind på udbuddet. Peter Dann Jørgensen vurderer, at der hurtigt kan gå et år, fra at politikerne eventuelt skulle blive enige, til at vinderen er fundet. Skal der bygges en ny fabrik, venter så endnu en periode, hvor relevante byggetilladelser og den offentlige byggesagsbehandling skal på plads.

Om danskerne så vil være sikret vacciner ved et kommende udbud, lyder svaret fra Peter Dann Jørgensen til TV 2 – Ja, efter alt at dømme. Det vil være svært at forestille sig andet, end at den danske stat ville skulle forpligte sig til at købe et stort parti vacciner for at lokke virksomheder til at byde ind på udbuddet.

Del dette med dit netværk: