System-indkøb båret af pionér-ånd

De kalder det  BOS (Bevilling Og Styring). BOS hedder et nyt it-system, som er gået i luften i Ballerup Kommunes Center for Børn og Ungerådgivning på det specialiserede socialområde (C-BUR). Det er historien og kommunal egenudvikling, begrænset ekstern bistand – og en masse gå på mod. Et aktuelt system-indkøb båret at pionér-ånd og egen udvikling.

Det er et fagområde, der både er vanskeligt at understøtte digitalt og vanskeligt at styre økonomisk. Det nye it-system i Ballerup Kommunes Center for Børn og Unge sikrer kommunen sammenhæng mellem indsatsen på det specialiserede socialområde og den økonomiske styring. Det betyder, at kommunen forventer at undgå fremtidige budgetoverskridelser på området på mellem 10 og 20 mio. kr. om året.

Digitaliseringschef Jens Kjellerup, Ballerup Kommune oplyser: – BOS bygger som nævnt på en regelmotor og en betalingsdel, der er bundet sammen af en brugergrænseflade. BOS benytter også rammearkitektur komponenter, hvor det er relevant. Ballerup Kommune har betalt i omegnen af 1 mio. kr. for udviklingen af BOS, og softwarehuset Magenta har kodet løsningen. En proceskonsulent, en it-arkitekt og en organisationskonsulent fra Ballerup Kommunes Taskforce for øget digitalisering har drevet udviklingsprocessen.

Taskforcen har arbejdet på projektet i syv måneder. Da BOS kan konfigureres til mange forskellige forretningsområder, planlægger Ballerup Kommune at implementere løsningen på andre områder med behov for individbaserede dispositioner. Det er tanken, at de næste områder er Pension, Sammenhængsudvalget, Psykiatri, Hjælpemidler mv.

BOS er blevet overdraget til OS2-fællesskabet, så det er nu frit for alle kommuner at anvende løsningen. Jens Kjellerup takker Syddjurs Kommune for inspirationen til udvikling af systemet. Han håber, at systemet vil brede sig til andre kommuner gennem det kommunale samarbejds-fællesskab OS2.

Kilde: KIT-Magasinet: https://www.itchefer.dk/kit-magasinet/artikel/nyt-it-system-styrer-budgetter-til-boern-og-unge-i-ballerup

 

Del dette med dit netværk: